NAPOLEON GRILLOMRÅDE

Fokus 24I5147

GRILL SELV - TAG PÅ GRILLTUR I SKOVEN

Findes der noget hyggeligere end en grill-selv-skovtur i Fårup Sommerland? Pak termotasken med pølser, kyllingebryst eller burgerbøffer og lad bare frokostpausen komme an.

 

Vi tænder grillerne for jer hver dag kl. 11:30

NAPOLEON GRILLPLADS

I Fårup Sommerland kan du både blive mættet af oplevelser og lækker, hjemmegrillet mad. På Napoleon Grillplads finder du de super moderne Napoleon Rogue 525 gasgriller – hele 16 griller står klar til, at du kan lægge mad på risten. Grillene er placeret i Napoleon grillhytterne og under små telte, så du kan grille i al slags vejr.

Napoleons Rogue 525 er ekstremt kraftfulde, men vi har indstillet dem til ca. 300 grader, som er velegnet til det meste. Grilltænger behøver du heller ikke at tænke på – de hænger på siden af grillene, klar til brug.

NÅR DET SKAL VÆRE NEMT

Maden skal være nem at gå til, når hele familien skal have noget at spise samtidig. Her kommer et par fif til at gøre grill i Fårup Sommerland til en god oplevelse.

1. KLARGØR MADEN HJEMMEFRA

Form hakkebøfferne til burgere, pensl dem med lidt olie og drys dem en BBQ rub og medbring burgerboller, salat og skiver af tomat og agurk. Du kan også med fordel lægge kyllingebryster eller koteletter i marinade aftenen inden i en lufttæt beholder, stil det på køl og tage bøtten med i termotasken. Bland salat og kartoffelsalat hjemmefra, medbring et brød til brødristen på grillen og så det er lige til at gå til.

 

2. STIL TERMOTASKEN I TRÆKVOGNEN

Når du er i Fårup Sommerland med børn, er det altid smart at have en termotaske ved hånden. Med en trækvogn, som kan medbringes hjemmefra eller lejes i parken, har du et godt sted at stille din termotaske, lægge jakker osv, mens I leger. Husk køkkenrulle, service og plasticposer til grill-turen.

(Egen grill må ikke medbringes)

BRUG FOR INSPIRATION?

I samarbejde med Backyard Living har vi udarbejdet tre forskellige grill-menuer, som du kan lade dig inspirere af, hvis du vil imponere venner og familie på jeres Fårup-udflugt.
De er PERFEKTE at lave på vores Napoleon-griller på grillpladsen - vi vil faktisk næsten love, at der er garanti for løbende mundvand.
Find de tre menuer her under!

RIBEYE BURGER

Den lækreste ribeye burger, der virkelig vil gøre parkens øvrige gæster godt misundelige!

Ribeye

 

FORBEREDELSE:

  1. Rengør grønt og evt. krydder kødet.
  2. Pak en lille urtekniv til at skære grønt og en kniv til at skære ribeye steaks. 

 

GRILLEN: 

  1. Grill dine steaks på en meget varm grill.
  2. Et godt tip er, at dine steaks skal have cirka et minut per side, per cm tyk, for at blive en lækker rød-medium. Vores ribeye steaks er ca. 2 cm tykke, og derfor skal de grilles 2 min. på hver side.
  3. Varm burgerbollerne eller flutes på brødhylden.
  4. Tag dine ribeye steaks af grillen og lad dem hvile i et par minutter inden servering.

 

ANRET:

  1. Skær grønt, skær din steak og saml nu din burger

GRILLET ANANAS

En dessert, hvis smag måske bedst kan beskrives som en tropisk brunsviger - bliver det meget bedre end det? 

Ananas

 

FORBEREDELSE: 

  1. Bland brun farin, rom og korn fra vaniljestang i en lille gryde. Put også vaniljestangen med i gryden for at give smag. Det hele skal varmes, indtil det koger med store bobler, og det er blevet til en tyk sirup. Hæld det i en skål og lad det køle til stuetemperatur.
  2. Pak i en tæt bøtte til picnic.
  3. Ananassen skal flækkes på langs i kvarte. Lad toppen sidde på, så du har noget at holde ved. Fjern den hårde midte og skær nogle 'fuger' ned i ananassen, så der kommer antydninger af mundrette stykker.
  4. Nu skal ananassen samles igen og pakkes, så den er klar til picnic.

 

GRILLEN:

  1. Grill ananassen på direkte varme, så der kommer stegestriber på siderne.
  2. Når ananassen er blevet brunet, lægger du stykkerne med skrællen nedad.
  3. Læg dem evt. på brødhylden, så varmen ikke er lige så intens.
  4. Nu skal siruppen pensles ud over stykkerne i et generøst lag.
  5. Lad dem grille i 10-15 min. og pensl igen. Lad siruppen karamelisere.

 

ANRET:

  1. Tag den karameliserede ananas til nye højder og servér den med en kugle is.

KYLLING OG GRØNT I FAD

Grøntsager, sovs og kylling - nemmere bliver det ikke at tilberede det perfekte picnic-måltid. Klargør en alubakke med grønt og saml det sidste af retten på grillen.

Kylling

 

FORBEREDELSE:

  1. Rengør og skær alle grøntsagerne i mundrette bidder.
  2. Pak klar til picnic i en alubakke eller bradepande, som kan komme direkte på grillen.
  3. Marinér kyllingerne og pak ned.

 

GRILLEN:

  1. Læg kyllingestykkerne direkte på grillen.
  2. Sæt fadet med grøntsager på grillen, tilsæt en dåse med hakket tomat og pikantost. Rør rundt for at blande sovsen.
  3. Efter ca. 15 min lægges kyllingerne op i fadet og grilles færdigt, indtil grøntsagerne er møre efter ønske. 

 

ANRET:

  1. Lad retten køle lidt af og servér evt. med lidt brød til. Velbekomme!

VIL DU TAGE NAPOLEON-OPLEVELSEN I DIN BAGHAVE?

I Fårup er vi voldsomt glade for at grille, og vi presser grillerne rigtigt meget, da de står tændt i lang tid omkring 110 dage om året - og samtidig er der mange hundrede tusinde mennesker, der bruger dem hvert år.

Hvis du selv ønsker at opgradere baghavekøkkenet til en af Napoleons griller, så kan se mange flere modeller og fakta på backyardliving.dk - Her kan du også finde en masse mere inspiration til, hvordan du kan imponere naboer og familien med lækker grillmad til jeres udflugt til Fårup.

DOWNLOAD VORES APP

Vores app gør det nemmere at være gæst i parken. Du kan nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.

Prøv også...

Samlet Billede Oasen 1

Oasen

Social dining med en masse lækre livretter til hele familien.

Oasen
Pasta

Restaurant Loen

Lækker pizza- og pastabuffet med retter for både børn og voksne.

Restaurant Loen
022

Spisekammeret

Vælg mellem 4 forskellige restauranter i Spisekammeret; Bazaren, Burgerbar, Spisepinden eller Skovens Øko Pasta.

Spisekammeret
004

Fårup Grill

Her serveres burgere med bøffer lavet af rent oksekød, lækre burgerboller, og salaten er friskskåret og sprød. Samt lækre sandwich & salater.

Fårup Grill
2Fcq5087 1200Px

Hotdog Hytten

Hotdog Hytten tilbyder super lækre gourmet hotdogs med inspiration fra verdens lande.

Hotdog Hytten
Salat Med Kylling 2022

Hotel Fårup

Nyd et lækkert måltid enten a la carte frokost eller aftenbuffet.

Hotel Fårup
Fyrtårnet 2024 WEB 3

Fyrtårnet

I Fyrtårnet serveres der økologiske, stenovnsbagt pizza med gode råvarer.

 

Fyrtårnet