IMG 9646.HEIC

Kom og besøg vores helt eget ismejeri! Her står den på 100% hjemmelavet is, lavet på fantastiske råvarer. Mælk og fløde brugt i al produktion er økologisk og fra køer fra Thise Mejeri. Vi bruger hovedsageligt danske bær og frugter, og i alle isvarianter er der kun brugt naturlige ingredienser. En tur på Brogaardens Is er ganske enkelt en tur i is-himlen.

EN LILLE BID AF FÅRUPS HISTORIE

Når du smager Fårups hjemmelavede is fra Brogaardens Is, smager du på en lille bitte bid af sommerlandets historie. Navnet ‘Brogaarden’ er nemlig navnet på den gamle gård, som lå netop, hvor Fårup er i dag, længe før rutsjebanetoppe og isbutikker skød op. Faktisk er Brogaarden den gård, der engang ejede dele af den jord, der i dag er Fårup Sommerland. 

 

Kigger du godt efter, kan du stadig få et glimt af Brogaarden, når du besøger parken i dag. Når du ankommer til parken, kan du til venstre spotte en idyllisk hvid gård med stråtag. Dét er Brogaarden. Meget er sket om ørerne på Brogaarden, siden den første mursten til gården blev lagt. Opførelsen af Fårups eget ismejeri er en fejring af Fårups 50 års jubilæum. For at ære områdets rødder og bevare forbindelsen til sommerlandets skønne historie, har Fårups valgt at lade Brogaarden leve videre i navnet på deres ismejeri. Netop derfor hedder Fårups helt eget ismejeri ’Brogaardens Is’.