Hæsblæsende oplevelser for det unge publikum

Fønix_Drone_toppen

Har du planer om en tur i Fårup med vennerne eller familien, men er du i tvivl om, hvor de allerfedeste steder er, eller om der er wi-fi i parken? Bare rolig. Vi hjælper dig.

Fønix (3)

Vild eller vildere?

Adrenalin, fart og hæsblæsende forlystelser står på programmet, når du besøger parken. For de modige er der Fønix - Danmarks største, hurtigste og højeste rutsjebane, som får hårene til at rejse sig hos de fleste. Har du mod på mere, kan du for eksempel også prøve Lynet, som går fra 0 til 80 km/t på kun 2 sekunder.

Nyapp 2019

Kom hurtigere frem i køen

Når du nu render fra forlystelse til forlystelse i parken, kan du passende finde din mobil frem – den kan du nemlig bruge til et par nyttige ting. Én af tingene er, at du kan hente Fårups App. Med den kan du få et overblik over parken og se kø-tider ved de forskellige forlystelser. På den måde kan du komme hurtigere frem i køen. Ikke dårligt, hva’?

54X1853

#DeStørsteOplevelserErDemViHarSammen

Du kan selvfølgelig også bruge mobilen til at tage et selfie ved Skovsøen med candyfloss i hele femøren eller finde ud af, hvem der har det største smil i Aquaparken. Hvis billedet kommer på Instagram eller andre sociale medier, kan du bruge #fårupsommerland eller #fårup, så kvitterer vi selvfølgelig med det første like. Og hey – fik vi sagt, at der er gratis wi-fi i parken?

2Fcq5077 1200Px

Når sulten melder sig

Efter du har prøvet så mange af de vilde forlystelser, at du næsten har fået snurrende fis i kasketten, er du garanteret ved at være sulten og trænger til fornyet energi. Slå et smut forbi Fårup Grillen, hvor du kan få stillet sulten med en burger og pommes frites.


Er det ikke lige en burger, der er øverst i din madpyramide, findes der også mange andre lækre madsteder. Du kan finde din livret i oversigten over spisesteder.

Vandkanonen 12

Van(d)vittige forlystelser

Når maven er fyldt, kan du hoppe i badetøjet og tage en tur i Danmarks største badeland, Aquaparken. Her kan du prøve den voldsomme Vandkanon, hvis du altså tør. Du starter i en kabine, flyver afsted i frit fald efterfulgt af to loops, som ender med et kæmpe plask.


Er du hurtigere end dine venner? Selvfølgelig er du det! Så rutsj om kap i Surf Hill, hvor I dyster op til fire ad gangen. Én ting er sikkert: Du får håneretten resten af dagen, hvis du vinder!

De fedeste og vildeste oplevelser

Du kan allerede nu købe din billet, og få den sjoveste dag med dine bedste venner og familie. Vi ses!