Planlægger du en påsketur til Jylland, hvor I måske også skal besøge familie, så kan I samtidig planlægge en sjov påsketur til Fårup Sommerland, Vores forlystelsespark ligger tæt ved kysten i Blokhus i Nordjylland, omgivet af den dejlige nordjyske natur og skoven helt tæt inde på livet. Kommer du langvejs fra, kan du glæde dig over, at Fårup Sommerland kun ligger en halv times kørsel i bil fra Aalborg – og endnu kortere fra Aalborg Lufthavn – og at her er rigeligt med gratis p-pladser lige ved indgangen. Når først I har passeret vores indgang, er det let at finde rundt i parken via vores smarte app, og alle forlystelser er gratis, så du kan sænke skuldrene og nyde freden og roen i parken sammen med familien. Her er nogle tips til, hvordan du gør påskeferien i Fårup Sommerland endnu sjovere og påske-agtig:
Besøg Fårup Sommerlands Skattejagt – der er en sjov og udfordrende forhindringsbane. Det hele begynder med en kæmpemæssig labyrint, og bagefter skal man igennem stejle klatrevægge, krydse vandet med tømmerflåder og suse igennem rutsjerør inde midt i skoven. Skattejagten er for alle, og der er forskellige sværhedsgrader, så både vovehalsen og forsigtig-Per kan være med. Du kan medbringe påskeæg som præmie til alle, der gennemfører Skattejagten.
Medbring pølser, majskolber, spareribs og andet i køletasken, så hele familien kan mødes over en udendørs påske-barbecue ved en af Fårup Sommerlands 15 gasgriller i Napoleon grillhytterne. Her kan hele familien hygge sig i læ under små telte – inden det hele går løs igen med alle forlystelserne.
Hvad med at planlægge en større påsketur, hvor I er en stor flok af sted sammen – fx med vennerne og deres børn. Eller start en tradition med en årlig påsketur til Fårup Sommerland for onkler, tanter, fætre og kusiner. I Fårup Sommerland får man minder for livet, og man kan nyde hinandens selskab på en ny og aktiv måde ved at slentre rundt i parken og få et godt grin sammen i de vilde forlystelser.
Når I er sammen om sjove aktiviteter, får I gode minder og masser af fælles oplevelser og hygge.
Fårup Sommerland og Nordjylland har oplevelser til mange dage, så var det måske en idé at booke nogle uforglemmelige påskedage for hele familien på Hotel Fårup. Hotellet ligger i parken og er et 4-stjernet familiehotel med hyggelige værelser, der inspirerer til masser af leg og hygge.