Prøv alt fra vilde rutsjebaner og børnetivoli til Danmark største vandland. Vil du opleve den fulde skovestemning, kan du overnatte på det 4-stjernede familiehotel, Hotel Fårup, som ligger midt i forlystelsesparken.
Tag på aktiv børneferie, hvor du sammen med familien får oplevelser, I aldrig glemmer. Nordjylland byder på et væld af spændende aktiviteter, seværdigheder og forlystelser til både store og små.
Vidste du, at Rold Skov er Danmarks største skov, som befinder sig i Nordjylland? Hvis den aktive børneferie går til det nordjyske, er skoven bestemt et besøg værd. Drag ud på en vandretur, og nyd den skønne natur.
Skal der mere fart på, kan du prøve kræfter med de forskellige mountainbikeruter. Prøv blandt andet den ekstreme og krævende downhill-bane, som byder på en højdeforskel på 45 meter på trods af en blot 450 meter lang strækning. Der er naturligvis også ruter, hvor de mindste kan være med.
De største oplevelser er dem, vi har sammen, og i Fårup Sommerland finder du masser af sjove aktiviteter og forlystelser for hele familien.
Prøv alt fra vilde rutsjebaner og børnetivoli til Danmark største vandland. Vil du opleve den fulde skovestemning, kan du overnatte på det 4-stjernede familiehotel, Hotel Fårup, som ligger midt i forlystelsesparken.
I det nordjyske finder du en masse naturskønne områder med en god blanding af klitter, plantager og skovområder. Tag på udflugt med familien og lær, hvordan det danske landskab er blevet til, mens du får den enestående og unikke danske natur helt tæt på.
Tag eksempelvis på en skøn og aktiv børneferie i Thy Nationalpark. Der er dog også mulighed for at besøge andre naturområder, som Mols Bjerge og Vadehavet i Esbjerg, i resten af Jylland.
Kom med på ridetur på islandske heste på en aktiv børneferie. Fårup Sommerland giver dig mulighed for at komme ud at ride i skoven, naturen og terrænet omkring Fårup.
Er det første gang, at familien skal prøve kræfter med ridning, så fortvivl ej. Vi tilbyder forskellige rideture for både erfarne og nye ryttere, og I får følgeskab af en erfaren guide.
Slå jer ned i et af de mange dejlige naturområder med en picnickurv, og nyd ferien. Du kan eksempelvis tage af sted til en af de mange skovlegepladser, som er mange steder i Nordjylland. Du kan også pakke fiskestangen og tage på fisketur.
En aktiv ferie med børn behøver hverken være dyrt eller besværligt. De fleste børn elsker at fange krabber – det er både spændende, sjovt og man lærer en masse om naturen samtidig.
Sådan gør du:
Det behøver ikke koste mange penge for at få en aktiv ferie med børn i Danmark. En hyggelig og helt gratis aktiv ferieaktivitet er at tage ud i naturen og overnatte i det fri. Denne ferieform er sjov og spændende for alle aldre. I Danmarks 275 statsskove kan I gratis slå et telt op, og flere steder kan man overnatte i et shelter. Sørg for at booke shelter på forhånd for at være sikker på, at der er et ledigt.
Her kan du booke shelters:
En rigtig hyggelig aktivitet i den aktive ferie med børn er at plukke jordbær på en af de mange pluk-selv-marker i Nordjylland. Det er indbegrebet af sommer i Danmark at gå mellem de søde bær og vælge de bedste. Bagefter kan I tage hjem og spise jordbær med fløde eller I kan lave jordbærgrød:
Ingredienser:
900 gram jordbær
2 dl vand
100 gram sukker
1 teskefuld vaniljesukker
3 teskefulde majsstivelse med top + lidt vand
Sådan gør I:
Hæld det kolde vand i en tykbundet gryde. Tilsæt jordbær, når vandet koger. Lad dem koge op, og tilsæt så sukker og vaniljesukker. Lad nu din jordbærgrød koge et par minutter. Rør majsstivelse ud i lidt koldt vand, og hæld det ned i jordbærgrøden under omrøring. Nu skal jordbærgrøden blot koge 4-5 minutter ved svag varme og så er den færdig.
Står der aktiv ferie med børn på programmet, så er ture til de mange sjove danske naturlegepladser en helt oplagt idé. Naturlegepladser er gratis leg, sjov og udfordring for alle aldre. De fleste naturlegepladser ligger i skoven, så I får både naturoplevelser, motion og leg i én og samme oplevelse. Der er en del naturlegepladser i Nordjylland, og du kan nemt gøre turen til naturlegepladsen til en heldagsudflugt, hvor I hygger, spiser, går tur i skoven og prøver alle aktiviteterne på legepladsen. Der er garanti for trætte og glade børn, når I kommer hjem.
Der er rigtig mange muligheder for sjove aktiviteter til en aktiv ferie med hele familien i Nordjylland. Begynd planlægningen til en skøn ferie, som du og børnene aldrig glemmer, allerede i dag.