Snurretræet Ren 1

50 ÅR SAMMEN OM OPLEVELSER

I 2025 kan vi fejre 50 års jubilæum! Meget er sket siden 1975, hvor vi første gang slog dørene op - men en ting er nøjagtig, som det var dengang: De største oplevelser er dem, vi har sammen. Nu runder vi 50 år sammen om oplevelser – og det skal fejres!

DET HELE STARTEDE I 1975

En drøm tog sin spæde begyndelse i sommeren 1975, da vi første gang slog dørene op til Fårup Sommerland. En helt ny park med et helt nyt koncept: "Fire kroner, og så er der frit slag hele dagen". Skandinaviens første sommerland var grundlagt, og den nyskabende blanding af klassiske aktiviteter som robåde, trampoliner og heste blev med det samme en stor succes. 

 

Danskerne havde fået et nyt sted at tage på familieudflugt, og den grundidé har vi taget med os videre. Vores gæster kommer nemlig den dag i dag af samme grund, som de gjorde for 50 år siden. 

For at have en dag med store oplevelser sammen - helt ude i skoven! For selvom vi i dag har udviklet os til en moderne forlystelsespark med vildt snurrende karruseller, drønhurtige rutsjebaner og Danmarks største vandland, er vi sikre på, at det stadig er de små øjeblikke, vi deler sammen, som vores gæster tager med sig hjem, når dagen i Fårup er slut.

De øjeblikke, hvor hele Falken synger med på "Skovsangen". De øjeblikke, hvor en fræk medarbejder pludselig sprøjter vand på lillesøster. Og de øjeblikke, hvor lillebror får sit livs fødselsdagssang af et skrålende Fårup-kor. Ja, kort sagt de øjeblikke, hvor smilet slet ikke kan stivne igen. De øjeblikke, har vi skabt i 2025 skabt i 50 år. Det er vi både stolte af og taknemmelige over.

HAR DU GAMLE VIDEOKLIP FRA FÅRUP LIGGENDE?

Vi leder efter guld! Vi er på jagt efter gamle videoklip fra Fårup – fra før år 2000. Måske har du, eller en du kender, gamle VHS-bånd, smalfilm eller lignende liggende med klip fra de gode gamle Fårup-dage?
Dine klip kan blive en del af vores jubilæums-reklamefilm – et herligt tilbageblik på alle de skønne år, vi har haft sammen. Send os en besked eller mail på minder@faarup.dk. Vi lover at passe godt på dine minder – og hvem ved, måske bliver dit klip stjernen i vores reklame.

Glæd dig til...

Denne jubilæumssæson ønsker vi, skal blive noget helt særligt. Her er lidt af, hvad du kan se frem til, når du besøger parken i år.

Fs 5084

VORES STØRSTE EVENTPROGRAM NOGENSINDE

Vi inviterer i år på en skov af fantastiske event - flere end nogensinde. Se alle de offentliggjorte events lige her.

Events
NY Visualisering

ÅRETS NYHED

Vi slår dørene op til et nyt kæmpestort indgangsområde - og vores helt eget ismejeri! 

NYHED 2025

Fakta om Danmarks Sjoveste Skov

Fårup Sommerland råder i alt over mere end 90 ha, hvoraf selve parken med forlystelser, gangarealer, spisesteder og parkeringspladser fylder godt halvdelen. Det svarer til intet mindre end 55 fodboldbaner! Det resterende areal sikrer god afstand til naboer og sørger for en helt autentisk skovtursstemning midt i mellem de høje, flotte træer.

Det største besøgstal på én dag var onsdag d. 20. juli 2011, hvor 17.287 gæster besøgte Fårup Sommerland. Det største samlede besøg på en helt sæson opnåede vi i 2022 hvor i alt 768.683 gæster besøgte Fårup Sommerland.

Selvom vores besøgstal i høj grad afhænger af vejret, er der alligevel et par tommelfingerregler, du kan planlægge dit besøg efter. I højsæsonen er der f.eks. normalt færrest gæster i parken mandag, fredag og søndag, og i for- og eftersæsonen er almindelige hverdage de mindst besøgte. Vær dog altid opmærksom på lukkedage, når du planlægger dit besøg.

Fordelingen mellem danske og udenlandske besøgende er henholdsvis 80 og 20 procent. Norske, svenske og tyske turister udgør selvfølgelig den største del af disse udenlandske gæster.

Ca. 89 procent af vores gæster bruger over 5 timer i parken, og 99 procent af vores gæster er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg i Fårup Sommerland - hele besøget taget i betragtning.

Om sommeren er vi ca. 600 engagerede medarbejdere i en skøn blanding af unge studerende og friske pensionister og efterlønnere. Alle med et stort smil!

PRISER

Gennem tiden har hevet mange flotte priser og kåringer hjem til skoven - mange af dem takket være verdens skønneste gæster. Vi har samlet en liste over dem. 

 

  • Bedste attraktion i Danmark, 2023 (Danish Travel Award af Travelmedia Nordic)
  • Årets Topattraktion, 2023 (Top Attraktioner)
  • Årets Bedste Børneoplevelse, 2024 og 2023 (Danmarks Bedste Awards af Min By Media)
  • European Star Award (Kirmes & Park Revue)
    • Stormfloden kåret til den 2. bedste vandrutsjebane i Europa, 2024
    • Fønix kåret til bedste nye rutsjebane i Europa, 2022
    • Europas 3. bedste forlystelsespark i kategorien ”Forlystelsesparker med under 1 million årlige gæster”, 2018
    • Europas 2. bedste forlystelsespark i kategorien ”Forlystelsesparker med under 1 million årlige gæster”, 2017, 2016 og 2015
    • Orkanen kåret til 3. bedste stål-rutsjebane i Europa, 2014
    • Orkanen kåret til årets 2. bedste nyhed i Europa, 2013
  • Park World Excellence Awards
    • Årets bedste forlystelsespark (med under 1,5 mio. årlige gæster), 2022 og 2021
    • Fønix kåret til ”Årets bedste rutsjebane”, 2022
    • Saven kåret til ”Bedste Rutsjebane” (Best Roller Coaster Limited Budget), 2020
  • Bedste forlystelsespark i Europa (op til 2 million besøgende), 2021 (Worldofparks-award)
  • Bedste Forlystelsespark i Danmark", 2018, 2017, 2016 og 2014 (Børn i byen)
  • Bedste sommerland i Norden, 2019, 2018, 2013 og 2012 (Store Barnsemesterpriset af Barnsemester.se)
  • Danmarks bedste ”Familiesjov”, 2018 (Store Barnsemesterpriset af Barnsemester.se)
  • Anerkendelse som en af de bedste forlystelsesparker i Europa (med under 1 million årlige gæster), 2020 (Parkscout Plus Awards af TechniSat)
  • Travellers’ Choice Awards (Tripadvisor)
    • Udnævnt som en af bedst bedømte på TripAdvisor, 2024
    • Udnævnt som en af de bedste forlystelsesparker i Europa (på baggrund af gæsteanmeldelser på TripAdvisor), 2020
    • Hotel Fårup kåret til det 4. bedste hotel i Danmark (på baggrund af gæsteanmeldelser på TripAdvisor), 2019
    • Udnævnt som en af de bedste forlystelsesparker i Europa (på baggrund af gæsteanmeldelser på TripAdvisor, 2019 og 2018
  • Havfrueprisen, 2019 (Danske Rejsejournalister)
  • Vinder af TV2’s brugerundersøgelse og udnævnt som ”Danmarks bedste sommerland”, 2019 (TV2)
  • Verdens 3. bedste familiepark, 2011 og 2010 (Golden Ticket Awards af Amusement Today)
  • Oplevelsesprisen i kategorien ”Børn”, 2015 (Truestory)
  • Fønix kåret til den bedste nye attraktion i Europa, 2022 (Parksmania Awards af Parksmania – la cultura divertimento)
  • Fønix vinder FKF-prisen i kategorien ”Rollercoaster”, 2022 (FKF - Freundeskreis Kirmes und Freizeitparks e.V.)
  • Lynet vinder FKF-prisen i kategorien ”Rollercoaster”, 2008 (FKF - Freundeskreis Kirmes und Freizeitparks e.V.
  • Falken vinder FKF-prisen i kategorien ”Rollercoaster” (FKF - Freundeskreis Kirmes und Freizeitparks e.V.
  • Årets Økopris for bæredygtig drift og miljøvenlige initiativer, 2024 (Økologisk Landsforening)
  • Nordjyllands bedste arbejdsplads for unge, 2021 (Jobpatruljen, Fagforeningen HK og 3F)
  • Nordjyllands bedste arbejdsplads for unge, 2011 (LO's Jobpatrulje)
  • Liljeprisen for vedvarende og innovativt fokus på udvikling af servicen, 2017 (Danmarks oplevelsesøkonomiske pris) 
  • 3. bedste forlystelsespark i Europa, 2015 (IAAPA Brass Ring Awards)
  • Verdens 3. bedste service, 2015, 2011 og 2010 (IAAPA, 2015)
  • Rejseliv Prisen i kategorien ”Bedste Familieattraktion i Danmark”, 2017 (Rejseliv Prisen)
  • Verdens 3. bedste familiepark, 2010 og 2011 (Amusement Today)