Fårup Sommerland igen kåret til Nordens bedste sommerland
Vi er stolte over, at Fårup for andet år i træk er kåret som Nordens bedste sommerland. Det er en pris, der forpligter. Vi vil derfor fortsætte med at tilbyde alle vores gæster den bedste oplevelse, vi kan give dem.
Vi lever af glade gæster
Det er brugerne på den svenske side Barnsemester.se, der igen i 2019 har kåret Fårup som Nordens bedste sommerland. Netop det, at det er gæster og ikke en dommerkomité, der har kåret os til årets sommerland, smiler vi ekstra meget over.
Vi lever nemlig af glade og tilfredse gæster, og vi ser derfor også kåringen som lidt af en publikumspris. Det bekræfter os i, at de største oplevelser er dem, vi har sammen, og de bliver til gennem god gæsteservice og sjove forlystelser.
De største oplevelser er dem, vi har sammen
Det er altid dejligt med skulderklap, men vi ved også, at priserne forpligter. Derfor har vi skruet op for nogle af de oplevelser, vi ved, at mange af vores gæster sætter stor pris på. Det er blandt andet to helt nye forlystelser, flere events og en udvidelse af Hotel Fårup, der skal være med til skabe de bedste rammer for vores gæster.