Nordjylland året rundt
Om sommeren er de nordjyske strande fyldt med ferieglade mennesker, som nyder solen på stranden og i vandet, imens børnene leger, bygger sandslotte og sopper langs vandkanten.
Holder du badeferie i toppen af Danmark, bør du helt sikkert besøge Blokhus Strand, Bisnap Strand, Skagen Strand eller Skallerup Klit, som er kåret til at være blandt Danmarks bedste strande. Besøger du Nordjylland om efteråret eller vinteren, vil I langs den nordjyske vestkyst kunne opleve, hvordan naturens kræfter får frit spil, når vestenvinden blæser.