Danmarks største vandland er nu endnu større

...og sjovere, vildere og vådere!

S5A0648

Danmarks to største, længste og højeste vandrutsjebaner!

Nu kan alle vandhunde godt finde badetøjet frem! Vi har nemlig udvidet vores populære Aquapark og fået nye omklædningsfaciliteter.

NYHED 2024

Ikke bare en, men to nye vandrutsjebaner

De to nye vandrutsjebaner er begge både højere og længere end alle andre vandrutsjebaner i Danmark!

Flodraketten er 18 meter høj og 172 meter lang og har to baner, så du har mulighed for at rutsje om kap mod din bedste ven, bedstefar eller mor, og se hvem der er den hurtigste fartdjævel. Husk at knibe øjnene i, hvis du vil kunne se din konkurrent, når I flyver ned ad den 172 meter lange bane!

En vanvittig VERDENSNYHED

Stormfloden har et såkaldt tailspin-element og et Boomerango-element og er den første vandrutsjebane i verden, der kombinerer disse to elementer. Den geniale vandrutsjebane er 21 meter høj og hele 195 meter lang.

Denne vandrutsjebane gør dig med garanti plaskhamrende rundtosset, da Tailspil-elementet for baderingen til at snurre rundt og rundt. Glæd dig til at spring om bord i den store 3-personers badering og hold godt fast.

NYHED 2024

Familieomklædning

Vi har hørt jeres bønner! Vi har opført en række af splinternye familieomklædningsrum i Aquaparken. Her kan hele familien bade og klæde om sammen, og på den måde slipper familien for at skulle dele sig op i dame- og herreomklædning. 

Du finder familieomklædningen til højre for dame- og herreomklædningen - ved siden af Regnskoven.

Vanvittigt våde forlystelser for alle

Aquaparken er for vandhunde i alle aldre. Det kæmpestore vandland byder både på hæsblæsende fart over feltet og et hyggeligt børnevandland til skovens mindste gæster.

man 130 cm Vandkanonen 15

Vandkanonen

Med frit fald og to loops 

Vandkanonen
man 110 cm Vandslangen 22

Vandslangen

Med fart over feltet for hele familien

Vandslangen
man Alle Bolgebassin 5

Bølgebassinet

Bølgerne bliver større og større jo længere du svømmer ud i vandet!

Bølgebassinet
man 130 cm Wild River 12

Wild river

Der er aldrig to ture, der er helt ens

Wild river
man 130 cm Surf Hill 17

Surf hill

Den lange bane giver en helt særlig kildren i maven og vand i hovedet

Surf hill
man Alle Regnskoven 26

Regnskoven

Tag en tur i vandtastiske regnskov 

Regnskoven
man Alle Bornevandland

Børnevandland

Her kan de mindste børn lege trygt og sikkert på lavt vand

Børnevandland
S5A0648

Stormfloden

Drøn afsted i en verdensnyhed af vandrutsjebane med både tailspin- og boomerang-element!

Boomerango
S5A1860

Flodraketten

Sus af sted i et kapløb med din bedste ven, mor eller bedstefar, og se hvem der er den største fartdjævel!

Groenbg

KLAR, PARAT, PLASK!

Er du lidt af en vovehals, der er til høj fart og spænding, skal du prøve en af Aquaparkens vildeste vandrutsjebaner. Vandkanonen er med frit fald og to loops, og så slutter den af med et ordentligt plask! Det er den første udendørs af sin slags i verden, og det er derfor en af de forlystelser, du bare må prøve, når du besøger vandlandet.

fQpCMpgur90 play_circle Image

FART, FART OG ATTER FART

Der er mange forlystelser i vandlandet, der byder på masser af fart. Prøv blandt andet Surf Hill, der sender dig af sted ned ad den 120 meter lange bane. Du kan dyste mod tre personer, og den sidste i vandet skal have buksevand. Hvem kommer først?

 Du kan også prøve den vilde og bumpende Wild River, der er vandlandets hæsblæsende river rafting-rutsjebane.

OPLEV "VESTERHAVETS" BØLGER

Elsker du Vesterhavets store bølger, vil du med garanti også elske vores Bølgebassin. Her kan du sammen med hele familien boltre dig i både store og små bølger – uden at få saltvand i øjnene. 

Jo længere du svømmer ud, desto større bliver bølgerne. 

Boelgebassin 2018

VANDLAND TIL DE MINDSTE VANDHUNDE

I Aquaparken er der plads til både store og små vandhunde, og i Børnevandland kan de mindste børn svømme blandt badedyr og vandkanoner på lavt vand.

Børnevandlandet byder blandt andet på et sjove vandrutsjebaner og et mindre vandfald, som de små vandhunde kan pjaske sig igennem. Du kan derfor trygt og sikkert lade de mindste slå sig løs i det opvarmede bassin i Børnevandlandet.

OBS: Vi er netop i gang med at udvide vores børnevandland - blandt andet med tre nye fantastiske vandrutsjebaner til de mindste! Børnevandland er derfor i midlertid lukket.

PÅ OPDAGELSE I REGNSKOVEN

I Aquaparken kan også gå på opdagelse i Regnskoven, der har forhindringer og vandrutsjebaner, og derfor er det perfekte sted til en van(d)vittig vandkamp. Men vær på vagt - pludselig kan der komme vand fra oven!

EN GOD OPLEVELSE FOR ALLE

Det skal være en sjov oplevelse for alle, når du besøger Aquaparken. Vi beder dig derfor overholde og respektere de få retningslinjer, der er, når du besøger vandlandet og Fårup Sommerland generelt. Våddragter med udsatte lynlåse, spænder, nitter eller metalpynt er ikke tilladte at bruge i Aquaparken.

Din hund er eksempelvis velkommen i Fårup, når den er i snor, men det er ikke tilladt at tage den med i Aquaparken – heller ikke selvom det er en rigtig vandhund.

Aquaparkens åbningstider

Aquaparken er åben fra d. 8. juni - 8. september 2024.

Aquaparken åbner kl. 12:00. Du kan se lukketider på dagen på totempælen ved indgangen til parken, indgangen til Aquaparken eller i vores app.