Med en tophastighed på 75 km/t er Falken Danmarks hurtigste trærutsjebane. Og det giver en viiild fornemmelse i maven, når du skrigende blæser i gennem de 622 hæsblæsende rutsjebanemeter.
Falken er den første trærutsjebane, der er bygget i Danmark siden 1932, og den er en ganske unik oplevelse for alle fartdjævle og vovehalse. Klar, parat, skriiig!
Vær opmærksom på at der bruges stroboskoplys ved denne forlystelse til Lysfald.
Minimum 110 cm
Under 130 cm kun i følge med voksen (+ 18 år)
| Banens længde | 622 m |
| Banens højde | 20 m |
| Antal vogne | 1 |
| Personer pr. vogn | 30 |
| Topfart | 75 km/t |
Den 26. juni 2026 afholdt vi for femte gang Fårups Store Rekorddag, hvor det var muligt at slå vores officielle rekorder i vores største forlystelser: Falken, Lynet, Saven, Fønix og Orkanen. For at slå rekorden måtte deltagerne ikke forlade forlystelsen undervejs - da rekordforsøget er baseret på antal ture i træk.
De to søstre Jasmille Lykke Schiøtt Overgaard år & Miabelle Lykke Schiøtt Overgaard blev siddende fra kl. 09:00 til 17:30 nåede op på 200 ture i træk - og kan derfor begge kalde sig rekordindehaver i Falken. De slog rekorden fra 2025, som var på 160 ture i træk.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke tilladt for handicappede, der ikke kan evakuere sig selv, at prøve denne forlystelse.
Vores app gør det nemmere at være gæst i parken. Du kan nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.