KOMBINER LÆRING OG LEG
Under skoleudflugten får eleverne mulighed for at tilegne sig ny viden gennem regnestykker, eksperimenter, målinger og videoproduktion. Læringsmaterialet er udarbejdet af lærere og pædagoger, som skal sikre, at skoleturen giver et fagligt såvel som socialt udbytte for eleverne.
Fårup Sommerland har i tæt samarbejde med Løkken Skole udarbejdet læringsmateriale til elever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det gør, at en skoletur til Fårup Sommerland er for alle klassetrin. Du kan læse det pædagogiske grundlag for skoleudflugten her.